Generalforsamling
I starten af året afholder bestyrelsen generalforsamling. Dato og dagsorden bliver annonceret her på siden og i lokalaviserne Dragør Nyt og Amagerbladet.
Kan man ikke selv møde op, har man mulighed for at give en skriftlig fuldmagt til en myndig person.
Referat fra ordinær generalforsamling i Saltholmsejerlauget afholdt d. 18. marts 2025 kl.
19.30 på Dragør Strandhotel
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning.
- Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for 2024
- Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2025
- Forslag
- Valg af bestyrelse
- Valg af kritiske revisorer og suppleanter
- Valg af statsautoriseret eller registreret revisor.
- Eventuelt.
Følgende passerede på generalforsamlingen:
- Valg af dirigent:
Forsamlingen valgte enstemmigt advokat Kenneth Gudmundsson fra ØENS
Advokatfirma A/S til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var
lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Indkaldelsen til generalforsamlingen var
annonceret i Dragør Nyt og Amager Liv den 26. februar 2025 i overensstemmelse med
vedtægternes § 6.1. Til stede på generalforsamlingen fremmødte 44 medlemmer af
Saltholmsejerlauget, heraf 4 fuldmagter.
2. Bestyrelsens beretning:
Formand for bestyrelsen Jan Madsen aflagde på bestyrelsens vegne beretning det
forgangne år. Beretningen indeholdt i hovedtræk følgende:
2.1. Krav til digitalisering og compliance:
Bestyrelsen er bevidst om, at der fra myndighedernes side stilles større krav til
dokumentation, kompetencer, ordentlighed og ansvarlighed vedr. hvidvask og
digitalisering, herunder handlingsplanen om natura 2000 for Saltholm, som
bestyrelsen ligeledes skal forholde sig til. Vi er derfor i større grad nødt til at
anvende eksterne ressourcer til at sikre driften. Det gør vi bl.a. ved VKST til at sikre
rigtig og rettidig indberetning, Øens Virksomhedsrådgivning som tager sig af vores
regnskab og handler og andre juridiske udfordringer samt Sparnord til at sikre at
vores aktiver håndteres i overensstemmelse med vedtægterne. Næste opgave
bliver i lang højere grad at digitalisere hele driften, hvor vi har taget det første lille
spadestik således at alle bilag håndteres elektronisk.
2.2. Holmemand
Da der ikke har været en Holmemand ansat i en længere periode, har
bestyrelsesmedlemmerne tiltrådt driften af Saltholm på skift. Bestyrelsen er i
dialog med en ny holmemand, som skal tiltræde snarest.
I 2024 har bestyrelsen, især Sebastian Holst, taget sig af opgaven med mange
sejladser til øen. Da Sebastian også driver sin egen virksomhed, er dette ikke en
langsigtet løsning. Planen er at ansætte en Holmemand i 2025, og stillingen er
blevet annonceret både lokalt og bredt.
Der er modtaget flere kvalificerede ansøgere, som er interesserede i at bo på øen
i græsningssæsonen, hvilket er nødvendigt for opsyn, drift og vedligeholdelse.
Bestyrelsen har valgt en kandidat, og kontraktforhandlinger er i gang. Når
kontrakten er på plads, vil valget af ny Holmemand blive offentliggjort på
hjemmesiden.
2.3. Ny kreaturbåd
På generalforsamlingen i 2022 blev det besluttet at afsætte midler af til en ny
kreaturbåd, da Mathilde nærmer sig udskiftning. Mathilde har været afgørende
for transport af kreaturer, får, byggematerialer, maskiner, foder og hø til
Saltholm. Bestyrelsens bådudvalg har undersøgt mulighederne og besluttede i
efteråret 2022 at få bygget en ny båd på Hvide Sande Skibsværft. Som
bestyrelsen orienterede om på seneste generalforsamling i marts 2024, modtog
vi fra Hvide Sande Skibsværft en revideret pris baseret på generelle prisstigninger
samt prisstigninger som følge af krigen i Ukraine. De samlede stigninger beløb sig
til 1,3M kr. eller 33 procent ekskl. moms. Vi valgte derfor afsøge markedet i
forhold til vores fremtidige behov og i hvilket omfang, det kan holdes indenfor
det oprindelige estimat. Vi havde et særligt fokus på Fåborg Værft som har
bygget båden Yrsa, som transporterer kreaturer rundt i det sydfynske ø-hav. Vi er
derfor i dialog med Fåborg værft omkring specifikationer m.v. og har modtaget et
foreløbigt overslag på 4,6 M kr. som pris for at bygge en ny kreaturbåd til
erstatning for Mathilde. Vi forventer at en ny båd kan være klar til næste forår.
2.4. Naturen
I 2024 har Saltholm været begunstiget af passende mængder regn, hvilket har
sikret grønt græs og vand til får og kreaturer. Dette har gjort det muligt at
opretholde samme omfang af afgræsning som i 2023, hvilket er afgørende for at
opnå økonomisk støtte fra EU og den danske stat. Afgræsning med kreaturer er en
vigtig forudsætning for denne støtte, da får alene ikke er tilstrækkelige.
Bestyrelsen har i 2024 arbejdet videre på at sikre en god balance i afgræsningen
af Saltholm som kunne imødekomme, at vi både kunne hente MVJ støtte og
grundbetaling men samtidig værne om småbuske og gemmesteder for harer og
fuglearter, der ellers lever udsat på øen.
Der er blevet ansat en ny bimand, som sammen med Jan Petersen sikrer ordentlige
forhold for biproduktionen. I 2024 blev der høstet 300 kilo honning, som er solgt
til Scandic Hotel og Slagteren på Sydstranden.
2.5. Økonomi
I 2024 har Saltholm modtaget grundbetaling, MVJ-støtte (miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger), og Ø-støtte, dog mindre end forrige år.
Grundbetalingen er sikret til og med 2027. MVJ-betalingen er sikret til og med
2028.
Der er et tæt samarbejde med VKST landbrugsrådgivning, som giver anbefalinger
for den fremtidige drift for at sikre optimalt tilskud fra støtteordningerne.
Derudover har Saltholm pæne indtægter fra salg af lam, får og honning.
2.6. Bygningsvedligeholdelse
Historisk har en stor del af foreningens midler været brugt på vedligeholdelse af
bygningerne på Saltholm. Holmegården er blevet renoveret og fremstår nu som
en moderne bolig for en fremtidig Holmemand. Bestyrelsen har besluttet at
færdiggøre istandsættelsen af Barakkergården og indrette to lejligheder, som
ejerne kan leje for kortere ophold, hvilket vil give dem mulighed for at opleve
Saltholm på en unik måde.
Der er også besluttet at udskifte døre, vinduer og gulv i Fortet, der bruges som
jagthytte, med udgifterne dækket af jagtlejen fra jagtkonsortiet. Der er planer om
at undersøge mulighederne for at søge fondsmidler til renovering af bygninger
som skolen og museet, der har historisk værdi.
Der er konstateret manglende vedligeholdelse af sommerhusene på øen, og
bestyrelsen vil indskærpe overfor lejerne, at vedligeholdelse er nødvendig.
2.7. Vedligeholdelse af hegn, bygninger og maskiner
Saltholm er udsat for voldsomt vejr, hvilket kræver årlig vedligeholdelse og
reparation af hegn og bygninger. Dette er nødvendigt for driften med fåre- og
kreaturhold og for at øen fremstår pænt for besøgende. Maskinparken kræver
også hyppig vedligeholdelse. Maskinernes levetid er kortere på Saltholm på grund
af salt i jord og luft samt det udfordrende terræn.
2.8. Besøgende og fællesskab
Vi får I bestyrelsen en hel række henvendelser om besøg på Saltholm ligesom der
kommer en del sejlere i sæsonen. Det er vi glade for og vi kan se at næsten alle
overholder de særlige retningslinjer for besøg på øen som er angivet på vores
hjemmeside.
Vi har indgået et samarbejde med Søspejderne, som hjælper med oprydning på
øen, så vi får fjernet det affald som kommer når det stormer.
En ejertur i 2025 er planlagt for at styrke fællesskabet.
Dirigent advokat Kenneth Gudmundsson spurgte forsamlingen, om der var spørgsmål
til de emner, som bestyrelsesformand Jan Madsen havde berørt. Der var ingen
spørgsmål fra forsamlingen, og de takkede bestyrelsen for den fremlagte beretning.
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for 2024 samt revisionsberetning
3.1. Regnskab 2024
Regnskabet for Saltholmsejerlauget blev udarbejdet af ØENS
Virksomhedsadministration ApS og opstillet af ejerlaugets revisor Grant Thornton.
Regnskabet blev præsenteret for forsamlingen af advokat Kenneth Gudmundsson.
Under gennemgangen blev der lagt vægt på resultatopgørelsen, hvor indtægter og
omkostninger blev gennemgået..
Der var kun få spørgsmål til årsregnskabet som blev besvaret af dirigent Kenneth
Gudmundsson.
Forsamlingen besluttede enstemmigt at godkende årsregnskabet og henlægge
årets resultat til fornyelsesfonden.
4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2025
Budgettet blev forelagt for forsamlingen, hvor der var enkelte spørgsmål som blev
besvaret af Morten Krat fra ØENS Virksomhedsadministration.
Herefter blev budgettet enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
5. Forslag
5.1. følgende forslag blev fremlagt til behandling på generalforsamlingen:
”Referat fra generalforsamlinger (ordinære samt ekstraordinære) skal senest 14
dage efter generalforsamlingens afholdelse være tilgængeligt på
Saltholmsejerlaugets hjemmeside eller udsendt til ejerlaugets medlemmer pr. email
til den af medlemmet til bestyrelsen senest oplyste mailadresse”
5.2. I forbindelse med behandling af forslaget blev der af forsamlingen stillet
spørgsmål om, hvorvidt referaterne fra møderne bliver offentliggjort for
offentligheden. Kenneth Gudmundsson svarede bekræftende og forklarede, at
referaterne vil blive offentliggjort, men først efter at de er blevet anonymiseret
for personfølsomme oplysninger.
Forsamlingen vedtog forslaget enstemmigt.
6. Valg af bestyrelse
6.1. Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Hans-Henrik Nielsen, Henrik Svendsen, Gert Schmidt, Dirch Schmidt, Jan Petersen
& Theis Berintt-Dixen. Alle er villige til genvalg.
På generalforsamlingen blev samtlige medlemmer af bestyrelsen, Hans-Henrik
Nielsen, Henrik Svendsen, Gert Schmidt, Dirch Schmidt, Jan Petersen
& Theis Berintt-Dixen. enstemmigt genvalgt af forsamlingen.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges alle for en 4-årig periode.
7. Valg af kritiske revisorer og suppleanter til disse
7.1. På generalforsamlingen stillede de kritiske revisorer, Theis Jørgensen og Dirch
Petersen, op til genvalg.
Theis Jørgensen og Dirch Petersen blev enstemmigt genvalgt som kritiske
revisorer af forsamlingen.
8. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor.
8.1. På generalforsamlingen var nuværende statsautoriserede revisor, Grant
Thornton, på genvalg.
Grant Thornton blev enstemmigt genvalgt af forsamlingen som udpeget
revisor.
- Eventuelt.
9.1. På generalforsamlingen blev forsamlingen orienteret om, at honning kan
købes af Jan, mens bådmærker skal hentes hos Neel.
Som referent På bestyrelsens vegne
Kenneth Gudmundsson Jan Madsen, Formand