Saltholm er en 18 km2 stor flad ø midt i Øresund, ud for Amager. De naturlige højeste punkter er ca. 2 meter over havet og øen oversvømmes ofte. Saltholm består af kalksten dækket af et tyndt muldlag. Kalken er dannet for ca. 60-70 millioner år siden.
Idag drives øen som landbrug med fåre- og biavl. Om sommeren afgræsses øen også af køer, for at sikre naturen. Fårene og bierne ejes af ejerlauget og køerne er “sommergæster”.
![](http://www.saltholm.dk/wp-content/uploads/2019/03/FpU9gbxwQTmdD4ugGJ2yXg_thumb_bd2-829x1024.jpg)