Ejertur til Saltholm 2025
Så er der gået to år og vi har hermed fornøjelsen af at invitere ejerne til frokost og besigtigelse af
forholdene på Saltholm.
Ejerturen afholdes søndag den 31. august 2025. I henhold til Saltholmsprotokollen er adressaten registreret
som hartkornsejer og indbydes derfor med eventuel én ledsager.
Mødested
Der er mødetid i Kastrup Lystbådehavn kl. 08.00 ved mastekranen og hjemkomst ca. kl. 17.00.
På Saltholm
På Saltholm vil der blive serveret en kop kaffe m.m. på Barakkegården. Her kan man nyde udsigten fra
observationstårnet og efterfølgende køre en tur med traktor og vogn ud på øen.
Ejerlauget vil som sædvanligt være vært for en frokost på Holmegården og byder på drikkevarer i løbet af
dagen.
Der gøres opmærksom på, at de sanitære forhold på Saltholm er primitive og at praktisk tøj og fodtøj er en
nødvendighed.
Tilmelding
Ønsker du at deltage, skal du skrive en mail til jan.petersen@saltholmsejerlauget.dk
Senest den 10. august 2025.
Deltagere til udflugten vil modtage en bekræftelse på mail.
Af praktiske årsager er deltagerantallet begrænset, hvorfor tilmelding finder sted efter princippet ”først til
mølle”.
Ønsker du at sejle selv eller med anden privat båd, så skriv det på tilmeldingen.
Transport og udflugt er på egen risiko og eventuelle skader er således ejerlauget uvedkommende.
Dette skal din eventuelle ledsager også acceptere (vi har naturligvis redningsveste med til alle).
Tilmelding til turen betragtes således som en bekræftelse af vilkårene.
Vi forbeholder os retten til at aflyse turen pga. af dårligt vejr, logistiske forhold eller andre hindringer. Dette vil
fremgå af hjemmesiden www.Saltholm.dk aftenen før eller på havnen den 31. august 2025, mellem kl. 07.30
og kl. 08.00.
Vi håber naturligvis på godt vejr og godt humør og ser frem til en god dag.
Med venlig hilsen
Saltholmsejerlaugets bestyrelse
